Indberet din fangst
Skærmbillede 2016-04-27 kl. 09.10.40

Den nye hjemmeside

Så er den nye hjemmeside i luften. Vi håber at I synes godt om den. Der vil gå lidt tid inden vi får alle ting lagt ind, men vi håber at alt kommer til at fungerer tilfredsstillede. I er nu meget velkomne til at lægge Jeres fangster ind under ”indberet fangst”. Følg vejledningen øverst, så går det næsten af sig selv. Bemærk at I skal trykke ”gem” to gange inden at I kan indsætte billedet. Husk at trykke ”upload” inden I trykker ”færdig”

De fisk som er indberettet på den gamle side, er vi gang med at flytte over manuelt. Det tager lidt tid, men de skulle gerne være der i løbet af et par dage. Såfremt der er en fisk eller to som er smuttet, må I meget gerne lægge dem ind igen i weekenden.

Bestyrelsen/Søren

Smoltundersøgelse i Skjern Å og Omme Å

DCV og DTU Aqua udfører i foråret smoltundersøgelser i Skjern Å og Omme Å, i forbindelse med den store lakseundersøgelse, støttet af Innovationsfonden, Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune.

I marts opsættes de to smoltfælder, som dagligt passes og tømmes. Smoltfælder fanger en del af de nedstrøms vandrende ørred- og laksesmolt. Store laks og havørreder kan passere fælderne i opstrøms retning.

Der kommer løbende resultater og info om undersøgelsen, se mere på https://www.facebook.com/pages/Fonden-Danmarks-Center-for-Vildlaks/310126669158233

 

 

 

Laksekvote 2016

 

SKJERN Å – 2016 – Laksekvoten i Skjern Å vandsystem er på 425 laks. 

DTU har meddelt følgende kvote til Skjern Å systemet for 2016. Der kan læses mere om kvoterne på www.fiskepleje.dk . Tekst DTU

 

  • Der må maksimalt hjemtages 235 laks på 70 cm eller derunder og 185 laks over 70 cm. Længden på laks måles som totallængden. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, i de i nr. 1-13 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 15. oktober. Vær opmærksom på at Skjern Å Sammenslutniungen i 2016 har vedtaget en inddeling, hvor det ikke længere er de 75 cm som adskiller de to størrelsesgrupper men derimod en længde på 70 cm. 

  • Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Skjern Å vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelses grupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, nr. 14 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 31. oktober.

  • Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Skjern Å vandsystem.

  • Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Skjern Å Sammenslutningen i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på www.skjernaasam.dk

  • I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede. Kvoterne er tildelt definerede områder, som er beskrevet i “Lovbestemte regler for fiskeri i Skjern Å”. Vær opmærksom på, at man lokalt har regler for hvornår og hvor mange laks, der kan landes på de enkelte strækninger.

Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde

 

 

Referat af ekstraordinær repræsentantskabsmøde den 6.2.2016

 

Henrik Jensen bød forsamlingen velkommen og orienterede om bestyrelsen møde med medlemsforeninger den 5.1.2016. På dette møde, blev det vedtagne forslag fra Herning Sportsfiskerforening om obligatorisk brug af enkelt hele året drøftet. Vedtagelsen havde givet anledning til megen debat i foreningerne, og der blev stillet spørgsmålstegn ved om brug af enkeltkroge alene, ville give det mest skånsomme fiskeri efter laks.

På baggrund af mødet stillede SÅS bestyrelse forslag om at gå tilbage til de oprindelige krogregler. I stedet anbefaler man DTU’s anvisninger om ikke at bruge enkeltkroge større end str. 2, dobbeltkroge større end str. 10 og trekroge str. 8. Forslaget blev vedtaget.

Det blev ligeledes vedtaget at nedsætte et udvalg, som fremadrettet skal se på, hvorledes man kan optimere det skånsomme fiskeri, og på bedre vis informere lystfiskerne.

Tonni Kjær Jensen fra Lystfiskerforeningen af 1926 og Nils Vestermark fra Ørredklubben fremad argumenterede gennem debatten for det hensigtsmæssige i at der var ens fiskeregler i laksevandløbene.

På vegne af Herning Sportsfiskerforening og Lystfiskerforeningen af 1926 havde Ole Damgård fremsendt forslag om at føre det vedtagne størstemål for laks i den lille kvote tilbage til 75 cm, og at anbefale at der maksimalt måtte fanges en laks pr. dag.

Forslaget om at føre størstemålet tilbage havde frustreret dele af SÅS bestyrelse, idet at man følte at man havde argumenteret godt for forslaget, og at det var vedtaget med stort flertal på det ordinære repræsentantskabsmøde. På mødet redegjorde Søren endnu engang for argumenterne for at sætte størstemålet til 70 cm. Antallet af hjemtagne hunlaks i størrelsen 73 til 75 cm, altså under den lille kvote, har de seneste sæsoner været stigende. Årsagen til dette er at laksene tilsyneladende er blevet mindre de seneste år, formentligt som følge af ændrede fødeforhold i havet eller klimaforandringer. Disse hunlaks er med til at sikre en god gydebestand og derfor vigtige for bestanden fremadrettet. Bestyrelsen mener derfor at det er rettidigt omhu, at ændre størstemålet til 70 cm. DTU arbejder ligeledes med problemstillingen, men det er usikkert hvorvidt de når at komme med en udmelding inden sæsonstart.

Tonni Kjær Jensen valgte herefter at trække forslaget.

Anbefalingen af kun at fange en laks dagligt blev delvis bifaldt, men det erkendtes også det kun give visse ”udfordringer” særligt for tilrejsende lystfiskere. Steen Mortensen argumenterede for at det var meget sjældent at man så heldig, og at man derfor skulle være glad når man endelig havde heldet og fangede 2 laks på en dag. Jørn Iversen fra Sdr. Felding Konsortiet redegjorde for, at det var meget få der fangede mange laks, og at dette fremadrettet bør begrænses. Nils Vestermark mente at 5 laks pr. år skulle være det maksimale tilladte antal. Bestyrelsen blev pålagt at indskrive nogle retningslinjer i ”anbefalinger for fiskeri” under punktet ”fiskeregler” på hjemmesiden. Samtidigt blev der lagt op til, at det det kommende udvalg for skånsomt fiskeri, skal arbejde med problemstillingen.

 

Referent – Søren

 

Ekstraordinært Repræsentantskabsmøde

 

 

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Skjern Å Sammenslutningen den 6.2.16

 

På baggrund af en række henvendelser fra medlemsforeningerne havde bestyrelsen i SÅS valgt at indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Bestyrelsen havde samtidigt fremsat forslag om at droppe reglen om obligatorisk brug af enkeltkroge ved fiskeri i Skjern Å systemet og i stedet anbefale DTU’s anvisninger for brug af kroge. Forslaget blev vedtaget.

SÅS er dog forsat optaget af, at der udøves skånsomt fiskeri ved Skjern Å systemet, særligt når kvoten af store laks er opbrugt. Det anbefales derfor, at DTU’s anvisninger for kroge til fiskeri følges. Således bør enkeltkroge være max str. 2, dobbeltkroge max str. 10 og trekroge max str. 8. Samtidigt nedsættes et udvalg som skal arbejde med anbefalinger til skånsomt fiskeri. 

Et forslag fremsat af foreningen 1926 og Herning Sportsfiskerforening, om igen at sætte størstemålet for laks i den lille kvote til 75 cm, blev trukket tilbage. Størstemålet for laks i kvoten af små laks er således 70 cm som vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 7.11.15.

Bestyrelsen blev desuden pålagt at anbefale den enkelte lystfisker, at begrænse antallet af genudsatte laks. Bestyrelsen arbejder videre med dette.

Se i øvrigt referatet fra mødet under nyheder. Regler og kvoten for 2016 bliver lagt på hjemmesiden snarest.

Bestyrelsen

Formandsmøde 5. januar 2016

På baggrund af en række henvendelser omkring vedtagelsen om obligatorisk brug af enkeltkroge, indkaldte SÅS d. 5. januar til et formandsmøde, hvor en fælles drøftelse fandt sted. Der er enighed om at stille forslag om at trække vedtagelsen af obligatorisk brug af enkeltkroge tilbage, på en ekstraordinær generalforsamling d. 6. februar.
Der er enighed om, at lave en kampagne, der skal få lystfiskere til frivilligt at bruge skånsomme redskaber. Især når kvoten på de store laks er brugt op. DTU har anbefalet at der ikke anvendes større enkeltkroge end størrelse 2, dobbeltkroge større end str. 10 og trekroge større end str. 8. Ved C&R anbefales det, at der anvendes de såkaldte release-tackler. Der er stor enighed om, at lystfiskerne skal anvende disse tackler for at tilgodese laksens tarv og derved undgå dybe krogninger. Lystfiskere skal oplyses, vejledes og undervises i brug af skånsomt fiskeri. Lystfiskerne skal gå forrest for at beskytte fiskebestandende på alle måder. Vil vi praktisere C&R-fiskeri på en acceptabel måde, som den brede offentlighed kan forstå, må vi kigge indad og gøre vores bedste.
SÅS vil invitere de laksefiskere, som har været dygtige til at fange mange laks, til at lave testfiskeri med release-tackler. Desuden vil man i løbet af året undersøge, hvorvidt lystfiskerne følger anbefalingerne.

Åbent hus på DCV 6. december

 

Danmarks Center for Vildlaks afholder det årlige Åbent Hus-arrangement søndag d. 6. december kl. 13-17, mødested ved Naturstyrelsens pavilloner på Ånumvej 163A.
Der vil som foregående år være mulighed for at overvære elfiskeri efter laks til bestandsophjælpningarbejdet, foredrag på DCV og lotteri med fine præmier. Derudover er der mulighed for at købe sig lidt varmt og koldt til ganen…
Deltagelse ved arrangementet koster en rund 50’er, overskuddet fra dagen går som sædvanligt til ophjælpning af laksebestanden i Skjern Å-systemet.

åH 2015

Vel mødt, vi ses!

DCV

Indkaldelse og dagsorden repræsentantskabsmøde 2015

 

Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde i SÅS lørdag d. 7. november 2015

kl. 13.00 på DCV Ånumvej 163 6900 Skjern.

Dagsorden:

  1. 1.Valg af dirigent
  2. 2.Formandens beretning for det forløbne år *
  3. 3.Orientering fra bredejerudvalget
  4. 4.Bestyrelsens forslag til handlingsplan for det kommende år *
  5. 5.Vandplejeudvalgets beretning **
  6. 6.Fiskeplejeudvalgets beretning (Herunder nyt fra DCV) *
  7. 7.Kontrol og fangstrapporteringsudvalgets beretning *
  8. 8.PR-udvalgets beretning *
  9. 9.Kassereren aflægger revideret regnskab til godkendelse. **
  10. 10.Forslag til det kommende års budget og kontingent **
  11. 11.Valg til bestyrelsen: På valg er Aage Martinsen, Svend Lauersen, Ib Karstensen, Ole Knudsen
  12. 12.Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen: På valg er Jan Møller Jensen og Jens Sørensen
  13. 13.Valg af regnskabskyndig revisor: På valg er Jørn Iversen
  14. 14.Indkomne forslag*
  15. 15.Eventuelt

*Vedlagt som bilag. Udsendes i uge 43 .

** Udleveres til repræsentantskabsmødet.

Foreninger og medlemmer bedes tilmelde antal deltagere til Repræsentantskabsmødet af hensyn til opdækningen. SU er 1.11.2015

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for SÅS

2. Formandens beretning

Skarvproblematikken blev det store debatemne i år. Overnatningspladser langs åen viste sig at være særdeles kostbare for yngel af laks i Vorgod å. Vi har fremsat ønske om fjernelse af kolonier i fjorden, hvilket ifølge Naturstyrelsen ikke kunne lade sig gøre. DOF mente at de reguleringstilladelser vi har må være nok. I stedet er der arbejdet på det politiske plan for at få fokus på de problemer der er med skarvens tilstedeværelse. Ringkøbing-Skjern Kommune har sat et 3 årigt projekt i gang under ledelse af Thomas Mosgaard, hvilket vi er utrolig glade for. Det er vigtigt at SÅS og medlemmerne hjælper til med de opgaver han står over for.

Fiskesæsonen er gået godt. Laksen er igen på vej op. Dog tyder noget på at hunlaksene, der har været 2 år i havet desværre også bliver fanget på kvoten af smålaks på 75cm eller derunder. Bestyrelsen foreslår en frivillig sænkning af størstemålet, såfremt at DTU ikke gør det.

Havørredfangsterne er fordoblet i forhold til sidste år, hvilket antyder at gydebankerne ide øvre dele vil blive brugt flittigt i denne vinter. Om opgangen bliver lige så stor næste år eller måske større, vides ikke. Dog håber jeg at vi kan beholde kvoten på 1 havørred pr. mand endnu et år, så bestanden kan komme godt med. Året var præget af mange fisk mellem 45 og 60cm. Da de gyder flere gange må de kunne vokse sig store. Årsagen til den store fremgang kan være mange. Arbejdet i Fjordgruppen har måske båret frugt. Der er større selvjustits på Fjorden. Heltfiskeriet har været dårligt. Der er mere kontrol på Fjorden. Det har været et godt havørredår generelt i DK. Måske er den genetisk rigtige stamme af ørreder ved at være i vækst. Vi skal glæde os over fremgangen.
Der været en del henvendelser vedr. brug af skånsomt grej. Der er genudsat rigtig mange fisk i år. Vi bør som brugere af åen gå forrest i udviklingen af skånsomt fiskeri. For nogle år siden fiskede vi med enkeltkroge, som tilsyneladende fungerede OK. Dette tiltag blev trukket tilbage da DTU ville lave ens regler i de lakseførende åer. Vi har tidligere drøftet muligheden. Nu er tiden moden til at vi forholder os til om ikke det rent praktisk ville være en god ide at indføre brug af enkeltkrog, når kvoten af de store laks er brugt op. Jeg mener vi har en særlig forpligtigelse til at passe på de store laks, når kvoten er brugt op. Derfor også forslaget om at forbyde brug af naturlig agn, når kvoten af store laks er brugt op. Vi har gået foran på dette felt i SÅS og det bør vi gøre fremover. Der er andre grupper i samfundet som mener det er uetisk at praktiskere C&R-fiskeri. Vi har ingen interesse i at genudsætte skadede fisk.

Spidserne, som er den del af vores vandpleje, der tager sig af ørredens ve og vel, laver et flot stykke arbejde. De etablerer gydebanker, flytter planter, lufter gydebanker osv. Der er plads til at flere lystfiskere deltager i arbejdet under vandet, når fiskestangen er hængt til tørre efter en veloverstået fiskesæson. Det er er lille kerne af lystfiskere, der bruger megen tid på at fiskebestanden trives. Stor tak til de frivillige.

4. Forslag til handleplan for det kommende år

  • Få skarvproblematikken taget op på politisk niveau. Både indenrigs og på EU-niveau
  • Følge og understøtte Skarvprojektet, som Ringkøbing-Skjern Kommune har sat i værk
  • Fortsætte samarbejdet med Fjordgruppen og få dialogen derhen, hvor vi får mest ud af det
  • Få samlet registreringen af laks i et nationalt indberetningssystem

5. Beretning fra vandplejeudvalget 2015

Aktuelt er der indmeldt 1452 fangne laks for 2015, hvilket er 188 flere end i 2011. Antallet af indrapporterede havørreder er derimod markant større end tidligere. Fremgangen er glædelig. Alligevel må 2015 også siges at have været et kontrasternes år. Sammenslutningen har således siden sidst gjort nogle opdagelser, der kun kan betegnes som utroligt nedslående og situationen kan få store negative konsekvenser for de kommende års fiskebestande i vandsystemet. Det handler om skarver og tidligere på året tog sammenslutningens bestyrelse konsekvensen heraf og satte den problemstilling øverst på dagordenen. Dermed har også vandplejeudvalgets hovedfokus været rettet mod dette og følgelig har der ikke været ressourcer til at realisere alle de tidligere bebudede planer for vandløbsrestaurering i 2015. Det betyder dog ikke, at denne del af arbejdet har ligget helt underdrejet. Tværtimod har vi også i år gjort alt, hvad vi kunne og jeg vil gerne rette en meget stor tak til alle, der har hjulpet til.

Årets vandplejeindsats

I april indkaldte jeg alle kommuner i Skjern Œs opland samt DTU Aqua til møde om deres og vores fremtidige visioner for Skjern Å, med særligt henblik på 2015. Mødet forløb utrolig godt og var meget konstruktivt. En række konkrete indsatser blev udpeget og vi glæder os meget til at arbejde videre med dem og til det fortsatte gode samarbejde med myndighederne.

I det forløbne år har vi i følgende vandløb udført arbejde (udlægning af gydegrus, forbedring af passageforhold, udlægning af skjulesten, gydebankerensning, udplantning af vandranunkler etc.): Påbøl Bæk, Overby Bæk, tilløb til Skjern Å vest for Sdr. Felding, Vorgod Å, Egeris Mølleå, Kjelstrup Bæk, Gundesbøl Å, Vinbæk og Grimstrup Bæk.

Kommende projekter

I 2017 har vi ønske om at udføre vandløbsrestaurering af forskellig art i følgende vandløb: Grimstrup Bæk, Lille Skærbæk, Kjelstrup Bæk, tilløb til Skjern Å øst for Sdr. Felding, tilløb til Skjern Å vest for Sdr. Felding, Vorgod Å, Hjøllund Bæk, Overby Bæk, Fjederholt Å, Simmelbæk og Østerbjerge Bæk. Jeg vil gerne opfordre jer alle til at hjælpe til med dette arbejde. Se mere under ”Spidserne” på Facebook eller skriv eller ring direkte til mig:

E-mail: ttfishalot@yahoo.dk

Tlf.: 60888539

Skarvproblemet som en del af vandplejen

En af vores indgange til at forsøge at håndtere skarvproblemet, har været at eftersøge skarvens rastepladser langs vandsystemet. I vinters fandt vi en sådan rasteplads tæt ved Vorgod Å. Da alle laks, der er udsat som 1-årige i Skjern Å-systemet, har fået indskudt et såkaldt ”nose-tag”, dvs. en lille stykke wire i næsen, var det muligt for os ved hjælp en skanner at undersøge, om man kunne finde sådanne fiskemærker under rastepladsen. Efter få minutters skanning stod det klart, at der på stedet fandtes overvældende mange mærker. Efter nærmere undersøgelser står det nu klart, at det drejer sig om mange tusinde laks, der har endt deres dage på denne ene lokalitet. Der findes desuden flere lignende rastepladser i systemet og dem er vi nu ved at lokalisere og undersøge.

I forbindelse med forårets smoltudtræk, besluttede vi os for at undersøge den nederste del af Skjern Å samt åens mundingsområde. På den første tur fra Lønborg Bro og ud forbi Pumpestation Nord så vi omkring 40 skarver. En hel del, men dog færre end vi havde frygtet. Den moderate glæde var dog kortvarig. For da vi nåede så langt uden for åens munding, at vi kunne se Høje Sande, fik vi endnu en helt overvældende overraskelse. På øen ud for Skjern Œ munding sad der ca. 1000 skarver. I den følgende tid, kunne vi fastslå, at dette ikke var et enkeltstående tilfælde, idet der dagligt i smoltudtræksperioden befandt sig mellem 500 og 1000 skarver på og omkring Høje Sande, herunder i mundingsområdet. Samtidig registrerede vi op til 300 skarver i og omkring Hestholm Sø.

I den nederste del af Skjern Å og i åens mundingsområde var der i årets smoltudtræksperiode dagligt

mange hundrede skarver til stede. Her et udsnit på næsten 100 fugle ud af en langt større flok.

Skarvens omfattende tilstedeværelse i den nederste del af Skjern Å og i mundingsområdet, sætter et stort spørgsmålstegn ved, hvor mange smolt, der er sluppet levende forbi dette område i år. Vi ved i forvejen, at skarven under normale omstændigheder fjerner ca. halvdelen af laksesmoltene i deres færd gennem Ringkøbing Fjord (http://www2.dmu.dk/Pub/FR680.pdf). Jævnfør vores observationer er der grund til at frygte, at dette tal er øget markant i 2015. Er det tilfældet, må vi imødese stor nedgang i mængden af opgangsfisk længere fremme.

Med disse opdagelser kom det også til at stå helt klart, at vi ikke på nogen måde havde mulighed for, at håndtere problemet med at beskytte truede og sårbare fiskearter i og omkring Skjern Å og det er på denne baggrund vores henvendelser til ministrene og forvaltningsmyndigheden skal ses.

I den forbindelse bemærkes det i øvrigt, at antallet af skarvpar i kolonierne i Ringkøbing Fjord ikke bare er stigende men, at stigningen er markant. I 2011 var der således 1210 par, mens der i 2015 blev talt 1778 par (http://dce2.au.dk/pub/TR63.pdf). Der er med andre ord tale om en øgning på mere end 1000 lokale ynglefugle.

Med ansættelsen af Thomas Mosgaard har en række interessenter sat øget fokus på skarvproblemet i og omkring Skjern Å-systemet (http://www.skjernaasam.dk/nyheder/nyhedsarkiv/127-bortskraemning-af-skarv). Sammenslutningen er naturligvis meget glad for dette tiltag. Thomas vil kunne aflaste os væsentligt blandt andet med hensyn til koordineringen af skarvindsatsen. Men det vil være en stor fejl, at tro, at vi nu kan læne os tilbage. Skal projektet lykkes, skal vi i sammenslutningen yde Thomas omfattende hjælp med hensyn til regulering og registrering med mere.

Derfor er der mere end nogensinde brug for, at sammenslutningens medlemmer ikke bare lader det blive ved snakken. Hjælper vi ikke til her i tilstrækkeligt omfang bliver problemet ikke løst, så enkelt er det. Jeg vil derfor eksplicit bede hver medlemsforening om at stille med mindst 5 personer, der løbende kan stå til rådighed for Thomas.

Thomas kontaktes på tlf.: 22 66 13 20 eller E-mail: thomas.mosgaard@rksk.dk“>thomas.mosgaard@rksk.dk

Torben Thinggaard, medlem af vandplejeudvalget i Skjern Å Sammenslutningen.

6. Beretning fra fiskeplejeudvalget 2015

El-fiskeriet efter moderfisk i december 2014 forløb planmæssigt. Der blev hjemtaget og anvendt 100 laks til avlsarbejdet. Fiskene var kønsmæssigt ligeligt fordelt, og var i størrelserne 54 til 104 cm. Anderledes svært var det som vanligt med havørrederne, hvor det kun lykkedes at fange 11. Forklaringen på dette er naturligs fortsat den begrænsede mængde af ørreder, samtidig med at de trækker længere op i åerne og dermed uden for de områder hvor der bliver elfisket.

Udsætningerne har som følge af den begrænsede mængde af 1 årsfisk været lidt anderledes i 2015. Der blev udsat 48.000 1års laks og 20.000 smolt. Smoltene er en del af et 4 årigt forsøg som skal fastslå, hvor stort afkast man får ud af denne type udsætning. De 34.450 manglende 1 års i forhold til udsætningsplanen bliver kompenseret med ½ års laks i forholdet 1 til 2. I alt udsættes der 143.900 ½ årslaks. ½ års udsætningerne forventes afsluttet inden udgangen af oktober. Alle udsætningslaks er fortsat mærket. Der er udsat ca. 15.000 ørred.

Havørrederne har de seneste år været et af fokuspunkterne for SÅS. Meget glædeligt, men måske også en smule overraskende, har fiskeriet efter havørreder været markant bedre i 2015. Som altid kan det være vanskeligt at pege på en enkelt faktor som udslagsgivende, men mon dog ikke at en del af de mange restaurerings projekter og gydebanke etableringer er en del af årsagen. Ligeledes tror vi, at det det gode samarbejde i Fjordgruppen også har været medvirkende til at sikre at flere ørreder overlever i fjorden. I hvert fald har antallet af garnskader været væsentligt færre end eksempelvis 2014. Vi er langt fra i mål med bestanden af havørreder, men det bliver naturligvis spændende at følge udviklingen.

Laksefiskeriet har ligeledes været godt. Alligevel er der en enkelt ting som kan bekymre. Fiskene er over de senere år blevet mindre, og det vil kræve lidt ændringer når størrelses grupperne skal fastsættes fremover. Til denne sæson blev mindstemålet nedsat fra 60 til 40 cm da en stor del af grilsene var under 60 cm. Det gav derfor god mening at sænke mindstemålet. I gruppen af laks som har været 2 år i havet er størrelsen ligeledes faldet. I denne gruppe er der rigtigt mange af de hunner som er vigtige for de fremtidige generationer. De har hidtil været beskyttet af 75 cm grænsen. Imidlertid er en stor del af disse fisk nu under 75 cm. De har derfor i de sidste to sæsoner været disse været hårdt jagtet af lystfiskerne, som helt naturligt gerne vil have en så stor fisk som muligt med hjem. I denne sæson er der hjemtaget mere end 100 hunlaks i størrelsen 73-75 cm. Disse fisk hører til i gruppen af ”store” så vi arbejder derfor på at sænke størstemålet fra 75 til 72 cm.

Fiskeplejeudvalget – Søren

DCV 2015

Opdrættet af laks og ørred er gået fint i sæsonen 2015. Vi har været forskånet for uheld, og fiskenes sundheds tilstand har været helt i top. Så langt så godt. Vi har netop afsluttet mærkningen af 290.000 halv års laks. Rigtig mange, og flere end normalt, fordi manglende 1 års udsætninger fra foråret er blevet kompenseret med halvårs i forholdet en til to.

Udsætningerne i Skjern Å systemet forventes at være afsluttet med udgangen af oktober, mens udsætningerne i de sydlige vestvendte vandløb er afsluttet. Beholdningerne af laks er gode således, at udsætningerne af 1 års til foråret skulle være sikret.

DCV har sammen med DTU indsendt ansøgning til Innovationsfonden med henblik på at afdække de sidste flaskehalse for laksen i Skjern Å systemet. Der forventes svar på ansøgningen sidst på året. Såfremt det lykkes at skaffe midlerne, skal der de kommende fire år laves en række undersøgelser om opvækstforhold, smoltudtræk, opgang og genetik.

Konsulentafdelingen har i august og september gennemført en lakseyngel undersøgelse i Varde Å systemet, i lighed med den der gennemføres i Skjern Å systemet hvert tredje år. Det bliver således muligt at følge udviklingen i den naturlig laksebestand i Varde Å systemet. Det bliver spændende at se, om de oplever samme positive udvikling som Skjern Å systemet i takt med at spærringerne fjernes.

DCV har gennemført en række undersøgelser for kommunerne i forbindelse med spærringssaneringer og restaureringsprojekter. I forbindelse med en række af projekterne, er der udsat fisk og udplantet vandplanter, således at områderne bliver gode for opvækst og produktion med det samme.

Årets el-fiskeri bliver i lighed med sidste år meget begrænset, da der ikke er nogen undersøgelser i denne omgang. Årets el-fiskedag bliver den søndag den 6.12 og DCV afholder det årlig åbent hus arrangement fra kl. 13.00. Nærmere annoncering på hjemmesiden.

DCV – Søren

7. Kontroludvalget 2015.

Den 13. april var der indkaldt til et orienterende forårsmøde for opsynsmændene. Vi fik revideret oplysningerne på listen over A-opsynsmænd i sammenslutningen og en snak omkring reglerne, og i tilfælde af regelbrud, hvordan det så skulle håndteres. Der blev desuden også varslet en kommende kontrolaktion. Den 17 April blev denne kontrolaktion så afholdt koordineret mellem fiskeri-kontrollen i Esbjerg og opsynsmændene. Fiskerikontrollen m.fl. sejlede ned af Skjern å med udgangspunkt fra Skarrild og kontrollerede de lystfiskere de mødte undervejs. På turen blev knap 50 personer kontrolleret og det var meget positivt at langt de fleste havde deres ting i orden. Der blev dog givet en del påtaler, især omkring nedklemning af modhager. Der var kun en enkelt lystfisker, som ikke var i besiddelse af lystfiskertegn, som han modtog en afgift på 740 kr. for.

Opsynsmændene tog sig af den øvrige del af systemet, men her blev kun 31 personer kontrolleret. De havde den samme oplevelse, at det meste var i orden, dog også lidt med kroge og en enkelt uden laksekontingent.

Vi har i år uddannet og udnævnt to nye A-opsynsmænd, nemlig Jan Andreasen og Torben Petersen, begge fra HSF. Vi er nu i alt 16 opsynsmænd under SÅS.

Opsynsmændene har meldt tilbage om en rolig sæson uden de helt store problemer. Der har mest været brug for vejledning af lystfiskerne, som ofte skete før fiskeriet begyndte, så brud på lov og regler blev undgået.

Der er i år i alt blevet kontrolleret 854 personer og givet påtaler i 56 tilfælde.

Vi har dog igen i år pålagt lystfiskere sanktioner på grund af regelbrud. Det drejer sig om 4 personer, der er blevet udelukket fra fiskeriet.

Vi ser desværre stadig en del billeder, som viser ukorrekt håndtering af fisk som genudsættes. De pågældende har fået en skriftlig advarsel og påbud om fremover at håndtere fisk, som skal genudsættes efter anvisningerne fra DTU og sammenslutningen.

Hvis billederne var lagt på indberetningssiden, blev de fjernet, da vi ikke ønsker den slags billeder på siden.

Svend Laursen.

8.PR-udvalgets beretning

Vi har som skribenter haft svært ved at skrive nyheder på hjemmesiden. Det er især Kim Iversen, som har taget et stort slæb og har skrevet artikler ind. Brugen af mobiltelefoner til indberetning af fangster bevirker, at der opstår flere indberetningsfejl, som igen betyder merforbrug af tid. Vi har stadig ønske om, at der oprettes et nationalt indberetningssystem for de lakseførende vandløb. Kunne vi få DTU til at oprette registreringsdelen, ville vi lettere kunne ændre på vores hjemmeside, så den blev mere brugervenlig. Vores bannerannoncer har indbragt 25.000kr som ”Spidserne” har råderet over.

14. Indkomne forslag
Forslag fra Borris Fiskeriforening
Jeg har det stadig noget anstrengt med laksekontingentet – vores slagssteder synes det er et besværende led, at der skal et ekstra kort til for at fiske i Skjern Å.

Nu har vi kørt med ordningen i nogle år, og jeg mener vi (Borris) ca har solgt det samme antal laksekontingenter hvert år. Det har de andre foreninger sikkert også. Alle spørger hvorfor det ikke kan være inkluderet i kortprisen

Mit forslag er:

Hvis vi siger at SÅS skal bruge 400.000 kr pr år. Hvert år forud for sæsonen får den enkelte forening at vi hvor meget de skal betale, ud fra en fordelingsnøgle udregnet efter kontingentet til SÅS. Får SÅS 60.000 ind i medlemskontingent og Borris betaler 10.000 så skal Borris betale 66.666 (400.000/60.000×10.000). Så er det foreningens opgave at finde de penge, evt ved at sætte kortprisen op, men det er op til den enkelte forening hvordan de finder pengene. Skal SÅS bruge flere/færre penge, fremsættes det på repræsentantskabsmødet. Beløbet betales sammen med kontingent.

Foreningerne er ved at kende deres økonomi så godt, at de kan budgettere med et beløb i den størrelse efter min mening.

SÅS bestyrelse fremsætter forslag om at forlænge salg af Laksekontingenter til 2016 + 2017

SÅS fremsætter forslag om sænkning af størstemålet på laks til 72cm. Således at der fiskes på en kvote på laks over 72cm og en kvote på laks på 72cm eller derunder

SÅS bestyrelse fremsætter forslag om forbud mod brug af naturlig agn når kvoten af store laks er brugt op.

SÅS bestyrelse fremsætter forslag om obligatorisk brug af enkeltkroge, når kvoten af store laks er brugt op.

Referat af repræsentantskabsmødet 2015

 

Formand Henrik Jensen bød velkommen.

Forsamlingen indledte med 1 minuts stilhed for Mogens Thomassen, som døde for nyligt. Mogens har gennem mange år været formand for Karup Å Sammenslutningen, men også ved Skjern Å har han ydet en stor indsats gennem årene. Æret være hans minde.

  1. 1.Valg af dirigent, Bjarne Dyrberg.

Bjarne Dyrberg blev valgt med akklamation.

  1. 2.Formandens beretning.

Henrik Jensen, HJ, hilste Ringkøbing- Skjern Kommunes tiltag i forhold til Skarvregulering velkommen. Skarven er forsat det største problem for fiskene i Skjern Å systemet, og bestanden af stalling er forsat helt i bund i Skjern Å systemet. De store mængder af skarv i mundingen i dette forår, vil givetvis betyde en ny nedgang i laksebestanden fremadrettet.

Havørredens fremgang blev hilst velkommen. Tiltag i form af grus udlægninger og vandløbs restaurering samt et mere moderat helt fiskeri på Ringkøbing Fjord kan være årsagen. Der henstilles til forsat at tage særligt hensyn til havørreden, således at bestanden kan vokse yderligere.

HJ henstillede til at der blev taget hensyn laksen før lystfiskeren ved fiskeriet. Uheldige eksempler med laks som dør under genudsætning bør undgås i størst mulig omfang. Bestyrelsen har derfor fremsat forslag om brug af skånsomme metoder, herunder yderligere begrænsninger i ormefiskeriet, samt brug af enkeltkroge når den store kvote er opbrugt.

Der bør på sigt arbejdes på en mere brugervenlig hjemmeside, og der bør arbejdes for at DTU overtager den obligatoriske indberetningsdel.

Keld Hillingsø spurgte ind til de uheldige eksempler med døde fisk ved genudsætning, og Nils Mogensen opfordrede til at finde løsninger på problemet.

Formandens beretning blev godkendt

  1. 3.Orientering fra Lodsejerudvalget.

Der var ikke noget nyt fra Lodsejerudvalget.

  1. 4.Handlingsplan.
  • Fortsat fokus på Skarv problematikken, fagligt og politisk pres.
  • Fokus på det konstruktive arbejde i Fjordgruppen.
  • Arbejde for national indberetningsplatform.

Der blev givet udtryk for muligheder og erfaring ved bortskræmning af skarv, samt vigtigheden af dette arbejde.

Handlingsplanen blev vedtaget.

  1. 5.Vandplejeudvalgets beretning.

Torben Thinggård redegjorde for vandpleje udvalgets arbejde. Grundet stort tidforbrug i foråret med bortskræmning af skarv, samt politisk arbejde med samme, havde man ikke nået så meget som planlagt. Alligevel er der udlagt grus, spulet gydebanker og planlagt en del projekter som kommer til udførsel i det kommende år. Blandt andet ser det nu ud til at Præstegårdsbækken og Drongstrup Bæk ved Sdr. Felding bliver gjort tilgængelige for Skjern Å`s ørreder. Torben redegjorde som formanden for årsagerne til fremgangen for havørrederne, ligesom han frygter for en ny tilbagegang grundet de mange skarver ved mundingen i foråret. Derfor opfordrede Torben foreningerne til at støtte op om RSK og Thomas Mosgårds arbejde med bortskræmning af skarv.

Keld Hillingsø og Nils Mogensen udtrykte bekymring for den store bestand af odder. Ole Tolstrup udtrykte bekymring for de små vand vandløb som den nye miljø og landbrugsminister vil have ud af vandplanerne.

Vandplejeudvalgets beretning blev godkendt.

  1. 6.Fiskeplejeudvalget beretning, herunder DCV

Søren Larsen redegjorde for el-fiskeriet efter moderfisk i vinteren 2014 og om årets udsætninger. Der er udsat 20.000 laksesmolt, 48.000 1 årslaks og 140.000 ½ års laks. Dertil kommer ca. 15.000 ørreder. Årets el-fiskeri bliver den 6.12 og alle er velkomne på DCV til årets guidede tur.

Laksene i Skjern Å bliver desværre mindre målt på gennemsnittet. Det medførte en sænkning af mindstemålet forrige år fra 60 til 40 cm. Størrelse på MSW fiskene, altså laks der opholder sig i havet mere end et år, er ligeledes blevet mindre. Det betyder at en del af de fisk som tidligere var beskyttet af 75 cm størstemålet nu er under 75 cm, og derfor har kunnet fiskes på den lille kvote. Det har i denne sæson betydet at der er ca. 100 ud af 217 hjemtagne laks i den lille kvote har været hunlaks i størrelsen 73-75 cm. Disse fisk burde have været beskyttet. Fiskeplejeudvalget opfordrede derfor til at der stemmens for en sænkning af størstemålet til 72 cm.

DCV har haft et rigtig fint 2015 rent opdrætsmæssigt. Alle ½ års udsætninger er leveret og beholdningerne er tilstrækkelige til at levere forårets 1 års og smolt udsætninger. Konsulentafdeling har det lidt svære end tidlige grundet en del kommunale besparelser. Der er i samarbejde med DTU indsendt ansøgning til Inovationsfonden om forskningsmidler, for at finde de sidste flaskehalse for Skjern Å Laksen. Der forventes svar inden jul.

Fiskeplejeudvalgets beretning blev godkendt.

  1. 7.Kontroludvalgets beretning.

Svend Lauersen, SL, roste opsynsmændenes arbejde, og fortalte at generelt havde været få problemer. Fire lystfiskere er blevet udelukket fra fiskeri grundet alvorlige overtrædelser. SL havde over for fiskeridirektoratet rejst kritik af at der ikke længere kan købes Fisketegn på posthusene. FD arbejder med et nyt materiale som bliver fremlagt i den kommende sæson.

Der blev fra salen spurgt ind til sanktionerne og om hvorvidt der var udstedt retningslinjer til kontroludvalget. SL oplyste at der var udstedt retningslinjer, men at sagerne blev vurderet i hvert enkelt tilfælde som i enhver retssag.

Herning Sportsfiskerforening fremhævede en sag som nu undersøges nærmere.

Kontroludvalgets beretning blev vedtaget.

  1. 8.PR udvalget

PR udvalget vil forsøge at få solgt alle bannere på hjemmesiden. Pengene anvendes til vandpleje arbejdet. På sigt skal der arbejdes på en bedre hjemmeside. Det skal være lettere at betjene hjemmesiden.

PR udvalgets beretning blev vedtaget

  1. 9.Regnskab, uddelt på mødet.

Der var ønske fra dirigenten om udsendelse af regnskab, men det kunne konstateres at udlevering ved Repræsentantskabsmødet var i orden i forhold til vedtægterne.

Åge Martinsen gennemgik regnskabet, årets resultat er på 573,97

Knud fra Herning foreslog at regnskab for foreningerne fremsendes til SÅS, således at det kan kontrolleres om foreningerne indsender det rigtige beløb.

Regnskabet var godkendt af revisor Jørn Iversen og blev godkendt af forsamlingen.

  1. 10.Budget for 2016.

Punktet flyttes til efter punkt 14. Vedtaget

  1. 11.Valg til bestyrelsen.

På valg var Åge Martinsen, Svend Lauersen, Ib Karstensen og ole Knudsen.

Alle blev genvalgt. Der var ingen modkandidater.

  1. 12.Valg af 2 suppleanter.

På valg var Jan Møller Jensen og Jens Sørnsen.

Begge blev genvalgt. Der var ingen modkandidater.

  1. 13.Valg af regnskabskyndig revisor.

På valg var Jørn Iversen.

Jørn Iversen blev genvalgt uden modkandidat.

  1. 14.Indkomne forslag.

”Integrering af laksekontingent i fiskekort”. Forslag fremsendt af Borris.

Ole Knudsen fandt det problematisk, at man skal have tre kort til Skjern Å, men udtrykte samtidig nødvendigheden af tilstrækkelige midler til udsætning og vandpleje. Han forslog derfor at foreningerne inddrog laksekontingentet i fiskekortet og derudaf afregnede et aftalt beløb til SÅS.

HSF og 1926 gjorde opmærksom på at de ikke kunne stemme for forslaget, idet en del af deres medlemmer udelukkende fiskede andre steder end i Skjern Å systemet. Videbæk og Omegn LF mente at det blev for dyrt for de små foreninger øverst i systemerne. Ikast gjorde opmærksom på at det kan være problematisk for de lysfiskere som var med flere steder. Grindsted ligeledes noget betænkelig ved denne model. Skjern Å Dalen fandt ideen god og foreslog sammen med Sdr. Felding at man kunne lave en tilkøbsmulighed på fiskekortet.

Det blev vedtaget at arbejde videre med ideen, men at der for nuværende var mange problemer med den fremlagte model.

SÅS bestyrelse fremsatte ”Forslag om forlængelse af laksekontingentet for 2016 og 2017”

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

SÅS bestyrelse fremsatte ”Forslag om nedsættelse størstemålet til fra 75 cm til 72 cm”

Søren redegjorde for forslaget, se punkt 6. Det forventes at DTU følger op for de andre vandløb.

1926 foreslog at man afventer DTU.

Herning Sportsfiskerforening fremsatte forslag om at nedsætte de 75 cm til 70 cm. Dette forslag blev vedtaget med 2 blanke stemmer, resten var for forslaget.

SÅS bestyrelse fremsatte ”Forslag om at forbyde fiskeriet med agn når den store kvote er opbrugt”

Henrik redegjorde for de høje dødeligheder ved fiskeri med naturlig agn og fandt uetisk at fiske med naturlig agn når den store kvote var opbrugt.

Forsamlingen var af den opfattelse at ormefiskeriet kun udegjorde en meget lille del af fangsterne, og at de gældende regler med ”forbud mod ormefiskeri når man har fanget en laks” var tilstrækkelige.

Forslaget blev afvist med 13 stemmer for, 2 blanke og 39 imod.

SÅS bestyrelse fremsatte ”Forslag om obligatorisk brug af enkeltkrog når den store kvote er opbrugt”

Søren argumenterede for, at der bør tages størst muligt hensyn til de fisk som genudsættes. I 2015 er der genudsat mere end 2000 fisk i Skjern Å systemet. Det er vigtigt at disse fisk deltager i gydningen. Samtidig er der stort fokus på Catch and Realease fiskeriet. Vi bør derfor gøre det bedst mulige for fiskene, samtidig med at det er muligt af fiske.

Skjern Å Dalen og 1926 var imod forslaget.

Forsamlingen fremsatte herefter forslag om ”Obligatorisk brug af enkeltkrog hele sæsonen”.

Dette forslag blev vedtaget med 28 stemmer for, 2 blanke og 24 imod.

     10. Budget

Åge Martinsen fremlagde budgettet med uændret kontingent.

Budgettet blev vedtaget enstemmigt.

  1. 15.Eventuelt.

Der blev forespurgt på muligheden for servering af skarv på Skjern Hotel. Mads Bank Mikkelsen fortalte at der var omsætningsforbud på dyr og fugle som blev reguleret.

Bestyrelsen blev opfordret til ”at anmode de personer som fanger mange laks om at begrænse deres fiskeri”.

Henrik Jensen meddelte, at han ønsker at stoppe som formand med udgangen af 2016.

Dirigenten takkede for god ro og orden samt et godt møde.

De udsendte beretninger vedhæftes på hjemmesiden.

Referent

Søren Larsen

Repræsentantskabsmødet i SÅS 2015

 

Skjern Å Sammenslutningen har afholdt repræsentskabsmøde den 7.11.2015. Skriftlige beretninger og det fulde referatet kan læse under nyheder.

Formand Henrik Jensen glæde sig over en god fiskesæson, hvor særligt fremgangen i havørredbestanden blev hilst velkommen. Den milde vinter, det store restaureringsarbejde i vandløbene og et mere begrænset fiskeri i fjorden menes at være årsagen.

Ringkøbing-Skjern Kommunes ansættelse af Thomas Mosgård til organisering og bortskræmning af skarv ved Skjern Å-systemet og i mundingen var ifl. formanden også meget positivt. Skarven er fortsat det største problem for laks, ørred og stalling. SÅS støtter projektet med 50.000 ligesom Herning Kommune også støtter.

Endeligt blev der fokuseret på skånsomt fiskeri. Der genudsættes rigtig mange fisk, og det er vigtigt, at disse fisk overlever og deltager i gydningen. Fiskeplejeudvalget redegjorde for at laksene desværre bliver mindre målt på gennemsnittet. Det betyder at en del af de fisk som tidligere var beskyttet af 75 cm størstemålet nu er under 75 cm, og derfor har kunnet fiskes på den lille kvote. Det har i denne sæson betydet at der er ca. 100 ud af 217 hjemtagne laks i den lille kvote har været hunlaks i størrelsen 73-75 cm. Disse fisk burde have været beskyttet. Det blev derfor vedtaget at sænke størstemålet til den 70 cm. Af samme grund blev mindstemålet nedsat fra 60 til 40 cm for to år siden.

Et forslag om at forbyde fiskeri med orm når den store kvote var opbrugt, fik ikke flertal. Man vurderede, at det antal fisk som blev fanget på orm var begrænset, og at de gældende regler var gode nok for nuværende. Derimod blev det vedtaget, kun tillade enkeltkrog ved alt fiskeri. Dette var en stramning i forhold til bestyrelsens forslag, som gik på at skifte til enkeltkrog når den store kvote var opbrugt.

Bagrunden for skiftet til enkeltkrog er, et forsøg på at gøre fiskeriet så skånsomt som muligt. Særligt har der været bekymring omkring dybe krogninger med store trekroge og vi erkender at der gået nogle fisk til i forbindelse med genudsætning. Ligeledes er der lidt delte meninger om små trekroge på rørfluer, mens der er positive erfaringer med enkeltkroge. Det er selvfølgelig stadig vigtigt, at krogene ikke er større end nødvendigt. Vi har lyttet til erfaringer og tilkendegivelser fra lystfiskerne ved åen, men erkender også at der er mange meninger og holdninger. Vi håber at lystfiskerne sætter laksens ve og vel over egne interesser, og afprøver tiltaget med en åben og positiv tilgang.

Venlig hilsen Bestyrelsen i SÅS.